Websitet anvender cookies. Læs mere... 
Vis siden i mobilvisning
Kertemindelisten
- Vejen frem
 

Budget 2018 

Kommunen skal udvikles og vi skal værne om det vi har.

Derfor har vi arbejdet for at der i årets budgetforlig er sat penge af i anlægsbudgettet til bibliotek
og turistbureau på Nordre Havnekaj - det er så vigtigt, at udvikle havneområdet til et sted vi alle
har lyst til at være og et bibliotek og turistbureau er gode, borgernære tiltag på havnen.

Samtidig kan der med årets budget sættes gang i vedligehold af vores bygninger - renovering af
Langeskov Skole fastholdes, og det bliver muligt at starte på gennemgang og renovering af andre
bygninger. Marslev Børnehus vil stå klar i løbet af 2018 og arbejdet med at udvikle Langeskov
Bibliotek og Daginstitution Munkebo igangsættes.

Vi sender flere penge tilbage til vores decentrale enheder ved at nedsætte skatten på
sygedagpenge for i 2020 at fjerne den helt - dette vil stille daginstitutioner, skoler, plejehjem mm
bedre i situationer hvor der skal betales for vikarer i længere tid.

Der er lavet budgetter, stramme budgetter, men samtidig budgetter vi mener er realistiske, på
arbejdsmarkedsområdet og Børn- og familieområdet - to områder, der har været økonomisk
udfordret igennem flere år.

Personalet på Mesinge skole, der arbejder med elever der er ekstra udfordret, vil få penge til
efteruddannelse, ligesom der bliver en pulje til transport for de skoler der er udfordret ift Åben
Skole.

Vi er tilfredse med at der skal ses på den måde vi er organiseret på, strukturen skal gøres fladere
og der skal mere ansvar ud til de decentrale ledere.

For at få budgettet til at hænge sammen har det været nødvendigt at låne penge til likviditet og
der er ingen tvivl om at 2018 stadig bliver et år hvor budgetterne er stramme og hvor der skal
styres hårdt for at holde budgetterne.

 
Webdesign: aeconsultPowered by Archturus CMS