Websitet anvender cookies. Læs mere... 
Vis siden i mobilvisning
Kertemindelisten
- Vejen frem
 

Virksomheder, beskæftigelse og innovation 

KertemindeListen mener:

  • Kun én indgang for virksomhederne til kommunen – som altid fører til den ønskede kommunale instans.
  • Styrke dialogen mellem kommune og virksomheder – bl.a. med henblik på at gøre det lettere for virksomhederne at byde på kommunale opgaver, opmuntre virksomhederne til at tage større socialt medansvar (f.eks. praktikpladser og flexjob)
  • Fokus på iværksættermiljøet i samarbejde med virksomheder, vidensarbejdere, skoler og andre, der arbejder for innovation og ny jobskabelse.

 

Kerteminde Kommune kunne godt være mere åben over for erhvervslivet, end den er. En undersøgelse af erhvervsvenligheden i landets kommuner placerer Kerteminde i bunden af den bløde mellemvare, og vores ambitioner må række ud over det. Vi må blive være bedre til at lytte til de lokale virksomheder – og tage ved lære af det. KertemindeListen ønsker en direkte dialog med virksomhederne for at få større fart på erhvervsudviklingen.

Vi kan lette virksomhedernes kontakt til kommunen ved at give dem én – og kun én – indgang til det kommunale system.

Kommunen skal så langt som muligt opmuntre de lokale virksomheder til at byde på arbejde for kommunen – og understøtte konkret samarbejde. Kommunen skal samtidig være særligt opmærksom på de virksomheder, der vil tage et socialt ansvar ved f.eks. at oprette praktikpladser og flexjobs.

I vores indsats over for de ledige skal kommunen lægge mindre vægt på at kunne fremvise fine statistikker over, hvor mange ledige, der nu er kommet i jobtilbud, uddannelse osv. – og mere vægt på, at vi faktisk hjælper disse mennesker til at finde “deres rette hylde”, også på længere sigt.

KertemindeListen ønsker en sammenhængende indsats for beskæftigelse, erhvervsudvikling og innovation. Interessen for at sætte nyt i gang skal vækkes allerede i folkeskolen, og vi skal blive bedre til at udnytte det store potentiale, vi har i Kerteminde Kommune.

 

 
Webdesign: aeconsultPowered by Archturus CMS